Der er mange misforståelser og fordomme omkring thailandske hospitaler, hvilket især er forvirrende for en nyankommen i Thailand, som skal bo eller leve her i længere tid eller resten af livet. Vi har derfor lavet denne lille forklaring, som naturligvis er en simpliceret opdeling uden nuancer.
Egen læge
Samtidig skal det også pointeres, at man ikke har en "egen læge" i Thailand, men at man typisk vil gå på hospitalet, hvor man i Danmark vil gå til sin praktiserende læge. Nogle thaiere vil dog benytte en "klinik" til de små ting.
Offentlige hospitaler
Der er stor forskel på de offentlige hospitaler, hvis man sammenligner det thailandske rigshospital med de offentlige hospitaler langt ude på landet. Hospitalerne i storbyerne har dog en høj standard og er utroligt billige - måske omkring 300 baht for en konsultation og medicin. Der er dog noget ventetid, hvis man ikke er akut syg - hvis man fx kommer kl. 06.00 og stiller sig i køen, så er man måske ikke færdig før kl. 11.00, men så har man også sin medicin med hjem.
Private hospitaler
Der er en større mængde private hospitaler, der ofte er opført af kirker og andre institutioner, men som også kan være kommercielle. De er meget forskellige, men er lidt bedre end de offentlige hospitaler - det er dog mere servicen, som er bedre, for lægerne er ofte de samme. Man sidder ikke i kø i ret lang tid. Desuden er der mulighed for at få sit eget værelser, hvorimod de offenlige hospitaler kan have værelser med 50-100 mennesker.
Denne kategori af hospitaler samarbejder ofte med den thailandske sygekasse og kan være hospitaler som Yanhee Hospital og det katolske Camillian Hospital.
"Femstjernede" privathospitaler
Blandt de private hospitaler er der en lille gruppe at højtrangerende hospitaler, som tilhører eliten. Det er imponerende luksus og service, og lægerne og alt udstyr er i topklasse - her kan Danmark ikke længere følge med. Der er stort set ingen ventetid, men man dukker bare op - det eneste man skal vente på, er eventuelle resultater af en blodprøve, altså 2 timer.
De fleste fastboende udlændinge, turister og velstående thaiere benytter disse hospitaler, især når der er tale om noget mere alvorligt.
Blandt de femstjerne hospitaler finder man blandt andet Bangkok Hospital, Samitivej Hospital, BNH Hospital og Bumrungrad Hospital.
Indlægget er hentet fra: insurance.piroconsulting.comEtiketter: Hospital